Dear Interweb – Velkommen til min blog!

Jeg vil bruge dette website til at dele mine funderinger og refleksioner over life & world via mine blog posts. Dette sker altid med mig selv som udgangspunkt, hvilket vil sige at denne blog er personlig og subjektiv. Det er her mit niche-self kommer til udtryk. Det er derfor også nichefascinationen jeg vil dykke ned i som det første med dette post.

Here we go:

Niche?

Så hvad mener jeg overhovedet med ordet niche, og hvorfor identificerer jeg mig med det? Ordet kommer af det latinske nidicare; ‘bygge rede’. En niche er et snævert eller en specifik del, af muligvis noget større. Det er et ord, der er blevet brugt af mig og om mig gennem størstedelen af min tilværelse, og jeg har nu adopteret det til at blive en del af min selvopfattelse. Jeg har altid forelsket mig i særprægede og konkrete emner over natten, og ladet det opsluge mig i nogen tid, indtil det næste indskud har ramt. Noget af det har sat sig fast, hvor andet af det måske ikke var værd at samle på, men overordnet set har det altid været spændende og udfordrende processer fyldt med excentricitet. Det har været med til at udfolde mig, og i visse tilfælde formet mig.

Derfor er jeg stor tilhænger af at dykke ned i specifikke tilstande, overvejelser, spørgsmål, udtryk og sammenhæng. Der er noget indædt cool ved fordybelsen og fascinationen, der kan opnås når man beskæftiger sig med nichen.

Selvfølgelig, som med alt godt, kan det overgøres og tage en form, der medfører negative effekter. Jeg er absolut ikke ubekendt med at en tilværelse, som min egen, er ekkokammer præget i høj grad, og jeg kan ikke slippe udenom at denne blog og meget andet af mit virke, afspejler dette.

Jeg vil dog forsøge på bedste vis at vende ekkokammer-effekten til min fordel og undersøge, om den ikke kan delvis ophæves, også igennem mine tekster og mit feltarbejde i forbindelse med mine posts.

Som oftest opdager man også, når man beskæftiger sig med nichen, at interessen, eller konceptet, i nichen kan relateres til et større perspektiv. Nogle gange ligger der invaderende problemstillinger og grænsesøgende selvopdagelser gemt bag små specifikke afkroge af den naturlige eller umiddelbare interesse.

Det kan også være fællesskabs-skabende, når man åbner op for brugen af niche-kultur. Når der er en intern forståelse, der kun gør sig gældende for de få, bliver mødet med den ligesindede intensiveret, og det kan gøre sådanne oplevelser ekstremt indtryksfulde og lærerige.

Desuden velkommer jeg også med glæde (og forbehold) indvendelser og oplysning fra dem der kunne have lyst til at smide en kommentar eller en besked til mig og mine posts. Samtale og diskussion udvider som udgangspunkt min horisont, og det tager jeg gerne imod.

Nietzsche?

Det var gennem en samtale med et herrebekendtskab, at jeg for nyligt første gang stiftede kendskab til den tyske filosof Freidrich Nietzsche. Bekendtskabet fortalte mig, på min befaling, at Nietzsche var hans yndlingsfilosof, og begyndte som det første at undskylde for sin fascination af ham. Det virkede til at hans frygt for, at jeg ville mistolke ham var stærkere end glæden ved selve Nietzsche. Dette fangede min opmærksomhed. Hvis Nietzsches (og bekendtskabets) dårlige ry bedst kunne afkræftes ved hjælp af at udpege hvad han ikke var, så går pointen om, hvad han var, måske egentligt tabt i galskaben?

Så selvom jeg intet, på daværende tidspunkt, rigtig kendte til Nietzsche, blev han i mit hoved et symbol på og et behov for at tale om, hvad noget ikke er, frem for at fremhæve, hvad noget i grunden er, og det mest væsentlige: Hvilke nuancer det har og hvorfor. Og det er jo retmæssigt rimelig ærgerligt.

Efterfølgende begyndte jeg at stille mig selv og mine venner det overvejende spørgsmål:” Is it niche, or is it Nietzsche?”, som en måde at undersøge, om denne dags overtænkning og filosofering var interessant og smuk refleksion, eller om det var ustyrlig overfokusering.

Derfor; når jeg stiller spørgsmålet “Is it niche or is it Nietzsche?”, spørger jeg egentlig, om noget er excentrisk, lidenskabeligt og elskværdigt eller om det er undskyldende, unuanceret og lider af mangel på indhold- eller bare hold. I denne opstilling af spørgsmålet forekommer niche som et jeg; det jeg, jeg ønsker at identificere mig med, og Nietzsche som en fastkørt tanketilstand jeg hellere end gerne vil undgå – en konklusion jeg ikke ønsker at komme frem til.

Dog vil jeg ikke uforbeholdt lade Nietzsche blive en hovedbrik i mit personlige synonym for ubetydelighed og perifer bortforklaring.

Jeg fandt på spørgsmålet, “navnet”, til denne blog før jeg valgte at dykke ned i Nietzsches filosofi og forfatterskab. Dette kunne tolkes som en stor fejl, men jeg fandt det meget passende (og underholdende) både på grund af det nyopfundet synonym eller den sammenligning, jeg lige har foregivet, men også fordi jeg nyder at beskæftige mig med filosofi og derfor ønsker at inkorporere det i min blog, derfor også i dets navn.

Desuden er det også på sin vis meget passende, at navnet på min blog er inspireret af en romantisk interaktion, da sex, køn og kærlighed er nogle af de emner, der bliver ved med at opsøge mit skriftlige arbejde.

Som tidligere nævnt er den Nietzsche, jeg fremstiller i bloggens navn ikke afspejlet af den virkelige Nietzsche eller hans filosofi. Det vil jeg gerne tydeliggøre. Alt andet ville være unuanceret af mig. Derfor linker jeg til nogle kilder, der giver indblik i den ægte Nietzsches liv og filosofiske tanker til slut i dette blog post, hvis nogen skulle være nysgerrige.

Jeg håber dog at kunne vende tilbage til Nietzsche og udfolde nogle af hans mange tvetydige filosofier, så vi kan få dét etableret, muligvis i et fremtidigt blog post.

Bloggens kerne

Nu er navnet og det største spørgsmål på plads, men hvad skal den her blog overhovedet gå ud på? Jeg må indrømme at jeg ikke er helt sikker på, hvilken retning de her skriverier kommer til at tage, men jeg kan sige så meget, at jeg her vil skrive om ting der forundrer mig og tage emner op, jeg synes er spændende eller relevante på den ene eller anden måde.

Jeg tager ofte i mine skriverier udgangspunkt i kulturelle fænomener, stil og trends, sociale og politiske spørgsmål eller personlige grublerier og oplevelser. Disse kan særdeles også opstå i combo-løsninger.

Jeg nyder at skrive i den her lidt essayagtige stil, men der er ingen tvivl om, at skrivestilen kommer til at forme sig efter emnerne undervejs, og det er blot en del af charmen. Nogle posts vil være en længere fornøjelse, mens andre mere vil komme til at være kortere opdateringer eller overvejelser.

Jeg har valgt at oprette bloggen, fordi mine skriverier for mig er vigtige og sjove refleksionsprojekter. Jeg ønsker at dele dem som min måde at udtrykke mig på og udvikle en stærkere personlig kommunikering med omverden. Jeg håber at mine posts kan være med til at vække interesse og samtale blandt dem, der læser. Og også helt fair at det ikke nødvendigvis er noget for alle. Jeg skriver denne blog, fordi det giver mig a spark of joy i min hverdag. Det er det vigtigste for mig i denne proces, at det føles godt at skrive og poste.

Love Alva